VACCINATIONER

Vi foretager alle de vaccinationer, som man kan have brug for. Nogle vaccinationer er gratis, andre skal man selv betale.

 

Følgende vaccinationer betales af det offentlige:
Alle børnevaccinationer er gratis.

Vaccination mod HPV, "livmoderhalskræftvaccinen", for piger på 12 år  er ligeledes gratis. Der skal gives 2 vaccinationer inden for ½ år.

Vaccination for difteri og stivkrampe er ligeledes gratis i forbindelse med anden behandling i klinikken.

Vaccination mod influenza er gratis i perioden 1.10. - 31.12. for de grupper, som er omfattet af cirkulære. Læs selv på dette link http://www.beskytdigmodinfluenza.dk/ eller spørg os.

 

Følgende vaccinationer er for egen regning:
Alle vaccinationer, som man har brug for ved udlandsrejser til eksotiske rejsemål skal man selv betale.
Vaccination mod lungebetændelse ( Pneumococvaccination).

 

Lægen foretager kun vaccination i forbindelse med de gratis børnenundersøgelser.
Det drejer sig om vaccination når barnet er ca. 5 måneder, 1 år, 4 år og 5 år.

Sygeplejersken foretager alle øvrige vaccinationer.
For de gratis vaccinationer drejer sig om vaccination når barnet er ca. 3 måneder, 15 måneder og 12 år. Endvidere gratis HPV vaccination for kvinder født 1985 - 1992.

 

Vaccination til ophold i udlandet.
Det er ofte et stort arbejde at tilrettelægge det individuelle vaccinationsprogram til ophold i eksotiske rejsemål, ofte skal man have flere vaccinationer, nogle skal man have flere gange inden udrejse. Det er derfor vigtigt at starte planlægningen i god tid.

Det er udelukkende sygeplejersken, som varetager denne rådgivning og vaccination. Ring eller skriv til sygeplejerske Mona for at få det planlagt. Man må ikke selvbooke tid via patientportalen til vaccination hos sygeplejersken, med mindre det udtrykkeligt er aftalt i forvejen. 

 

Nødvendige oplysninger ved planlægning af vaccinationer er:
Hvornår skal man rejse?
Hvor skal man hen? Hvis man skal til flere forskellige lande, kan rækkefølgen af disse samt opholdets længe i de enkelte områder have betydning.
Er det turistrejse, er det rygsækrejse, kommer man i forbindelse med dårlige hygiejniske forhold, vilde dyr osv.